Koralmelodier

En af organistens fornemmeste opgaver er at ledsage salmesangen. Det kan måske synes nemt og ligetil at skulle spille en melodi, men det er faktisk ikke så let som det lyder! Således kræver det utroligt megen kendskab til orglet som instrument, for at få en salme til at "swinge".

Samtidig med det rent praktiske at få en salme til at fungere på et orgel, herunder passende vejrtrækning og tempo, kommer der andre hensyn, så som toneart. Tonearten har været diskuteret i mange år, men det var først ved udgivelsen af den såkaldt "dybe" tillæg til den forrige udgave af Den Danske Koralbog, hvor der blev sat fokus på muligheden for rent faktisk at synge salmer i et dybere toneleje end hidtil. Heller ikke den efterfølgende diskussion gik stille af, men der er idag mere fokus på det faktum, at nogle salmer simpelthen kan virke svære at synge, og hvor et dybere toneleje kan være en hjælp.

I 2001 udgav jeg Koraler-Online, der på det tidspunkt var den første og eneste elektroniske udgave af melodisamlingen til Den Danske Salmebog.

Formålet med Koraler-Online var at benytte den dengang spirende computernodeskrivning, der gjorde det væsentligt lettere at arrangere og bearbejde musik, herunder også at transponere alle salmerne til en hvilken som helst toneart.

Koraler-Online var ikke kun en elektronisk udgave af melodisamlingen til Den Danske Salmebog men også en revision, foretaget med baggrund i tidligere udgivne koralbøger:

Koral-Melodier til Evangelisk-christelig Psalmebog
Faksimile (Hartnach Otto Conrad Zinck)

Melodier til Tillæget til "Psalmebog for Kirke- og Hus-Andagt"
1. udgave (Christian Barnekow)

Melodier til "Psalmebog for Kirke- og Hus-Andagt"
13. udgave (Andreas Peter Berggreen)

Melodier til Psalmebog for Kirke og Hjem
2. udgave (Viggo Bielefeldt)

Melodisamling til De Unges Sangbog
(1. udgave)

Den Danske Koralbog
2. udgave (Jens Peter Larsen & Mogens Wöldike)

Ved revisionen blev koraler af H.O.C. Zinck harmoniseret i overensstemmelse med hans egen koralbog fra 1801, da koralerne i H.O.C. Zincks egen koralbog ikke er harmoniserede som firstemmig sats men blot generalbasbecifret.

H.O.C. Zincks originale udgave af "På Gud Alene"

Koralbogshistorie kan være utroligt spændende. Der er gennem tiderne gjort mange forsøg på at skabe en stilisk tråd gennem en melodisamling, og hvor man ved sammenligning kan danne sig et overblik tidens "trend".

Klik på eksemplet til højre, der viser H.O.C. Zincks originale udgave af "På Gud Alene". Der er flere eksempler på melodier, satser, og nogle få af mine egne kompositioner her.

I forbindelse med udgivelsen af den nye salmebog, skrev jeg nedenstående artikel til "Organistbladet", november 2002.

Koralbog i sigte

Af Poul Christian Rasmussen

Der har siden den endeligt afsluttede høringsrunde vedr. forslaget til den ny salmebog været forbavsende stille hvad angår det nu vedtagne og autoriserede forslag. Set i perspektiv har debatten og kritikken i overvejende grad været præget af to markante aspekter, nemlig tilbageføringen af enkelte salmetekster samt udeladelsen af nogle få, velkendte kernesalmer. Da Salmebogskommissionen efterfølgende har taget denne kritik til efterretning, efterlader dette et spørgsmål om den kommende koralbog: Hvad er det så blevet til? Selvom den kommende koralbog endnu kun er tilgængelig i enstemmig udgave (kan downloades fra Kirkeministeriets hjemmeside), så er der nu god mulighed for at danne sig et indtryk af, hvad der er i vente.

Der har i debatten vedrørende den kommende koralbog været mest fokus på de melodier, der udgår, og væsentligt mindre fokus på de melodier, der tilføjes - samt efterfølgende, hvor disse kommer fra. I forordet til Den Danske Koralbog (1954) står: ›... koralbogen [er] således ... blevet meget omfattende (450 melodier over for 273 i dens forgænger, Bielefeldts koralbog),...‹ Denne tendens fortsætter, for den kommende koralbog tæller nu 578 melodier (inkl. a- og b-former). Da der samtidig kun er udgået 70 melodier (inkl. a- og b-former), er antallet af tilføjede melodier (i alt 177) i virkeligheden højere end antallet af tilføjede salmetekster.

I Tillæg til Den Danske Salmebog (1994) nævnes indledningsvist, at udgivelsen og udbredelsen af dette salmebogstillæg skulle være ›...et vigtigt skridt på vejen mod en ny salmebog...‹ Det kan diskuteres, om ikke Tillæg til Den Danske Salmebog med sin egen melodisamling ligeså meget er blevet betragtet som et ›almindeligt‹ salmebogstillæg på lige fod med de tidligere udgivne salmebogstillæg - uden den bagtanke, at det skulle fungere som en egentlig forløber for en ny salmebog - men det står klart, at 67 melodier stammer derfra, og som derfor ikke kan betragtes som nyheder i den kommende koralbog. Indholdet af Tillæg til Den Danske Salmebog var ved udgivelsen i sig selv heller ikke særlig nyt, da en del salmetekster og melodier stammede fra bl.a. '78-tillægget, men de nu medtagne melodier fra Tillæg til Den Danske Salmebog repræsenterer dog nogle af de mere anvendte og slidstærke, der er skrevet siden udgivelsen af Den Danske Salmebog. Her skal bl.a. nævnes komponister som Bernhard Christensen (f.eks. Betesdasøjlernes buegange; Det var kun en drøm og Hvad mener I om Kristus), Peter Møller (f.eks. Det første lys er ordet, talt af Gud; Du, som ud af intet skabte og Fyldt af glæde over livets under), Egil Hovland (f.eks. Du fylder mig med glæde; Fyldt af glæde over livets under og Måne og sol) og Erik Sommer (f.eks. Du, som har tændt millioner af stjerner og Nu går solen sin vej).

Selvom en væsentlig del af melodierne fra Tillæg til Den Danske Salmebog er blevet brugt flittigt, så har bl.a. I blev skabt som mand og kvinde og Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig fået tilføjet melodi af hhv. Bjarne Haahr og Morten Nyord. Sidstnævnte melodi er både velkomponeret og tekstnær til den aktuelle dag i kirkeåret, men den er desværre ikke så ligetil at synge, hvorfor den på en Langfredag nok mere vil egne sig som kor- eller solosang. Dette er synd, da Merete Wendlers melodi til samme tekst er skrevet i et mere ›poppet‹ tonesprog, der måske ikke ligefrem bidrager til stemningen en Langfredag. En anden tilføjelse er Peter Møllers melodi til Vintræ og grene og frugt hører sammen. Melodien har en naturlig indbygget logik, er let at synge og er derfor et godt alternativ til ›Lovsynger Herren...‹ eller ›Himlene, Herre,...‹

Af de sidste ca. 20 års udgivelser af salmebogstillæg er 129 Salmer (1981) nok det mindst udbredte, men 8 salmer derfra har fundet vej til den ny salmebog - alle med egen melodi. Finn Evalds oprindelige melodi (fra 1980) til På nåden i Guds hjerte er dog blevet erstattet af Oscar Ahnfeldts noget sødladne do. (fra 1855). Om denne melodi kan få teksten til at glide bedre ned, vides ikke, men teksten ville med Finn Evalds melodi - med en klassisk opbygning i et genkendeligt og velkomponeret tonesprog - være bedre tjent.

'78-tillægget banede vejen for mere velkendte salmetekster med egen melodi uden for Den Danske Salmebog. Som allerede nævnt er en del af salmerne fra Tillæg til Den Danske Salmebog gengangere, men '78-tillægget og den tilhørende koralbog gjorde Gades Barn Jesus i en krybbe lå, Vestergaard-Pedersens Gør dig nu rede, kristenhed, samt Weyses Gud ske tak og lov tilgængelige, så de tager turen med i kommende koralbog. Dette gælder også Calvisius' En bondemand går ud at så, som tekstligt og melodisk er et godt alternativ til Den Danske Salmebogs En bondemand gik ud at så med melodi af Laub. Sven-Eric Bäcks Du, som gik foran os kan være aldrig så god en melodi til sin egen tekst, men den er simpelthen ikke anvendelig som menighedssang. Det må derfor betragtes som et forsøg på variation, at den her medtages.

Fra salmebogstillægget 46 Salmer (1976) kommer måske de glædeligste overraskelser blandt allerede udgivne melodier: Laubs I falmende blade, du kølige vind og I kvæld blev der banket på Helvedes port samt Rings Kærlighed til fædrelandet (Kærlighed alt sit udretter). Bendt Astrup har lavet en ny melodi til At tro er at komme, som er - om ikke andet - et alternativ til Laubs ›Dig rummer ej himle‹, og hvormed denne tekst nu har fået sin egen melodi.

Sidst skal nævnes fra Salmer og kirkeviser (1984) Kain, hvor er din bror af Holger Lissner samt Lad os bryde brødet sammen, hvor sidstnævnte er kendt over det meste af verden som en meget sunget spiritual.

Med i alt 88 allerede udgivne melodier fra førnævnte salmebogstillæg er altså halvdelen af de tilføjede melodier gammelt stof, og dertil skal føjes 25 alternative melodier til allerede eksisterende i Den Danske Koralbog. En del af disse melodier må betragtes som et forsøg på variation, for det er kun lidt sandsynligt, at en melodi som Knud Jeppesens Op til Guds hus vi gå, der både er indsunget og utrolig godt komponeret, er sådan at komme udenom (hvad der i øvrigt heller ikke er nogen grund til) med en alternativ melodi af Barnekow. Det samme kan siges om alternativer til andre indsungne melodier som f.eks. Den store mester kommer (tilføjet melodi af Rued Langgaard), Den store hvide flok vi se (tilføjet melodi af Sperontes), Gak ud, min sjæl (tilføjet melodi af Nathan Söderblom), Hyggelig, rolig (tilføjet melodi af Otto Mortensen), Jeg går i fare, hvor jeg går (tilføjet melodi af Freylinghausen), og Kom, regn af det høje (tilføjet melodi af Halle / Freylinghausen). Et par allerede kendte alternative melodier af Lasse Lunderskov er medtaget til Nu fryde sig hver kristen mand og Tag det sorte kors fra graven. Om disse melodier bidrager til noget, som de i forvejen anvendte melodier fra Den Danske Koralbog ikke har i sig, må vise sig hen ad vejen, men hvis de kan motivere en menighed til at oplade sin røst, er dog meget nået.

Hvad angår melodier til salmetekster, der ikke tidligere har haft egen melodi, kan det diskuteres, om dette også bidrager til en egentlig variationsmulighed. Ofte er det jo pointen, at en f.eks. (mindre) brugt salmetekst kan synges på en kendt melodi. Af samme grund kan berettigelsen af en ny melodi til f.eks. Jeg ved en blomst så favr og fin (af Barnekow) eller Herrens røst var over vandet (af Winding) betvivles. En ny melodi er et fint initiativ, men det handler jo ligeså meget om tekstlig formidling, hvilket de allerede anvendte melodier jo gør udmærket.

Alt i alt ville det jo have været væsentligt mere interessant med flere reelle nyheder med nyskrevne tekster og nykomponerede melodier, der falder uden for ovennævnte kategorier eller salmebogstillæg, men dette er desværre kun blevet en realitet i meget få tilfælde. Og fra sidste århundrede tælles blot 21 nye melodier til nye, nyoptagne, tilbageførte eller gendigtede salmetekster. Blandt de reelle nyheder er dog heldigvis melodier, der bestemt opfordrer til at blive sunget fremover. Af Harald Herresthal er medtaget en fin melodi til Midt i alt det meningsløse, og det samme kan siges om Ernst Vesterlunds melodi til Hav tak, o Herre, for evig trøst. Endelig skal nævnes Vort liv blev reddet ved Herrens vælde af Finn Mathiassen, Jeg har en angst som aldrig før af Katarina Lewkovitch og Der er en vej, som vi alle går alene af Peter Møller. Det ville være en berigelse, hvis organister ville gøre en indsats for, at bl.a. disse kommer til at udgøre en kerne af nutidige melodier.

Ved udsendelsen af forslaget til den ny salmebog og den dertilhørende koralbog blev det klart, at Salmebogskommissionen havde en noget anderledes opfattelse af, hvordan koraler i firstemmig sats skulle noteres sammenlignet med Den Danske Koralbog og dennes forgængere, og bl.a. brugen af vejrtrækningstegn, fermater, slutnoder og buer blev sat på dagsordenen. En stor del af det foretagne revisionsarbejde har Salmebogskommissionen været nød til at tage i sig igen, men der er dog visse ændringer, som man har valgt at fastholde.

Forgæves er vor kraft og kunst illustrerer meget godt nogle af de notationsprincipper, hvorpå den kommende koralbog er baseret.

Volter: Der er i flere tilfælde valgt anvendelsen af volter, antageligt for at give en entydig vejledning i overgangen fra 2. repetition til resten af koralen, hvor denne begynder med optakt. Den Danske Koralbogs logik var i mange henseender mere konsekvent på dette område, hvor en optakt af ens længde var tilstræbt ved begyndelsen af koralen samt ved optakten til resten af koralen (efter 2. repetition). Denne logik er fraveget, og selvom den nu ændrede udgave måske er nærmere den historiske kilde, så skaber den ikke nødvendigvis bedre vilkår for afviklingen af menighedssangen.

Optakter: Disse er oftest forkortet fra fjerdedelslængde til ottendedelslængde - typisk ved salmer som ovenfor. I Forgæves er vor kraft og kunst er dog valgt en halvnode som første optakt imod tidligere en fjerdedelsnode.

Taktstreger: En nyhed er anvendelsen af den korte taktstreg, der ifølge Salmebogskommissionen skal angive den pågældende korals historiske tilhørsforhold. Denne notation anvendes med andre ord ved ældre koraler, der jo oftest - i vore dages notation - ikke har det samme antal (tælle)noder i hver takt, og hvor den korte taktstreg mere skal afspejle den enkelte frase, og en lille node over koralen angiver tællenoden. Hvor der i den kommende koralbog i mange andre henseender er valgt en mere ›moderne‹ tilgang til notation (f.eks. afskaffelse af brevisnoden, nøjagtig angivelse af optakter m.m.), virker det både forvirrende og selvmodsigende, at man på den ene side foretrækker anvendelsen af de korte taktstreger som udtryk for et historiske tilhørsforhold, og så samtidig anvender volter, der hører til i en moderne notationsform.

Pauser: Det har åbenbart været Salmebogskommissionen magtpåliggende at påpege vigtigheden af, at f.eks. optakter skal afspejle sidste takts og slutnodes længde samt angivelsen deraf. Hvor dette ikke er muligt, er valget faldet på den løsning at lade salmen begynde med en pause, der i udgangspunktet blot har til opgave at fylde ud. O, havde jeg dog tusind tunger er et eksempel herpå, og specielt ved repetitionen virker det bastant og klodset at skulle begynde en verslinie med en (betonet) pause. Igen må det tages som et udtryk for et forsøg på en moderne notationsform, for der er jo typisk tale om et nodebillede, der skal afspejle en tidligere tradition og notation, hvor en meget stor del af koralerne har været noteret med lige lange (halv)nodeværdier uden yderligere angivelse af den endelige udførelse, og hvilket ikke nødvendigvis kan gøres matematisk korrekt.

Salmebogskommissionen har i adskillige tilfælde fundet det relevant at indsætte vejrtrækningspauser midt i en koral. Man må formode, at disse pauser mest er indsat af pædagogiske grunde, for de giver kun ringe tilrettevisning af, hvordan den pågældende koral skal udføres. Samtidig har en række koraler fået forlænget deres slutnode ved slutningen af en verslinie - mest typisk i tilfælde, hvor der tidligere har være en halvnodepause, som nu - pga. den forlængede node - er afløst af en fjerdedelspause. De til enhver tid naturlige vejrtrækningspauser afhænger i vid udstrækning af tradition, rum, spille/syngetempo, salmetekstens karakter, tonehøjde m.m., og et såkaldt naturligt og dynamisk salmespil vil til enhver tid være en ligeså svær kunst, der ikke uden videre lader sig afspejle i et nodebillede - med eller uden pauser...

Vejrtrækningstegn: De først foreslåede vejrtrækningskomma'er i noderne er blevet erstattet af skråstreger i salmeteksten.

Transponering: En del koraler er blevet sat ned. Det kan være svært at finde den logik eller politik, der har ligget til grund for transponeringerne, men det virker, som om man har prioriteret de koraler, der synges oftest til især kirkelige handlinger (f.eks. Lyksalig, lyksalig hver sjæl og Jert hus skal I bygge). Derimod synes der i mindre omfang at være taget hensyn til den toneart, som derved fremkommer, og organister må fremover indstille sig på i videre udstrækning end tidligere at spille med 4 #'er og 4 b'er. Salmer, der generelt kadencerer på en højtliggende tone (enten midtvejs eller til sidst), vil oftest være dem, hvor ønsket om transponering vil være størst, men dette har tilsyneladende ikke været en retningslinie, da f.eks. Fra Himlen kom en engel klar hører til de få salmer, der er blevet sat op.

Melodiformer: For et mindre antal koralers vedkommende er valget faldet på en anden melodiform end den, der findes i Den Danske Koralbog. Der er typisk tale om rytmiske ændringer, hvilket jo samtidig er det element, der oftest volder mest besvær for en menighed. Blandt nye melodiformer kan nævnes Vor Gud han er så fast en borg og Vi pløjed og vi så'de. Sidstnævnte er optaget med den mere rytmiserede udgave fra Folkehøjskolens Melodibog 1922, hvis altså forvirringen ikke allerede er total til mangen en høstgudstjeneste... Den tidligere sønderjyske udgave af Vor Gud han er så fast en borg er udgået til fordel for den væsentligt mere rytmiserede, men mere historisk korrekte udgave. Ud fra en koralbogshistorisk synsvinkel kan denne udgave være nok så interessant, men i vore dages syngetempo er den ganske enkelt uanvendelig. Politikken på dette område virker i øvrigt selvmodsigende, da det f.eks. samtidig er definitivt slut med den i Den Danske Koralbog senere tilføjede melodiform (nr. 167a) af Her ser jeg da et lam at gå, og som må tages som en anerkendelse af, at dette initiativ ikke var den helt store succes, men i stedet blot skabte forvirring. Den udeblevne succes skyldtes jo ikke denne melodiform i sig selv, men blot det faktum, at der ikke bare sådan uden videre kan indføres en ny melodiform af en indsunget og velkendt melodi.

Ændret taktart: Der er her typisk tale om forlænget eller forkortet tælletid, eksempelvis Frelseren er mig en hyrde god, der nu står i 3/4 imod tidligere i 3/8. Det ser ud til, at dette skal tages som et udtryk for, at den gennemgående tællenode skal være fjerdedelsnoden, hvilket der måske er meget god mening i. På denne baggrund er Den Danske Koralbogs udgave af O kristelighed blevet ændret til nu at være noteret med fjerdedelsnoder og ottendedelsnoder. Dette er jo et levn fra et tidligere opgør med de romantiske koralbøgers notation, hvor halvnoden var mere anvendt som tællenode, men det ville i så fald have været konsekvent ved samme lejlighed at ændre Dig rummer ej himle af Laub.

Nye titler: I alt 12 melodier er blevet knyttet til en anden tekst end den ellers anvendte i Den Danske Koralbog. Således er Laubs Blomstre som en rosengård blevet foreslået til salmeteksten Verdens igenfødelse - et i øvrigt ikke dårligt valg, da Hartmanns melodi i så stor udstrækning forbindes med advent. Et lidt pudsigt valg er Hartmanns nuværende Din kærlighed, o frelser, os forene, som jo ellers skulle have været udgået sammen med salmeteksten, men som har fundet anvendelse til Jerusalem! i dag din konge græder. Det samme kan siges om Laubs Brat, Herre Jesus, blandt dine du stod, der for eftertiden findes som Kom, lad os tømme et bæger på ny. Berggreens Himlen åbnes, mørket svinder, som er udgået af salmebogen, er dog heldigvis blevet bibeholdt til salmeteksten Du, som vejen er og livet. Endelig vil man lede forgæves efter Carl Nielsens Min Jesus, lad mit hjerte få, der nu har fået titlen Er du modfalden, kære ven, hvorved Crügers Min Jesus, lad mit hjerte få for eftertiden hedder Dybt hælder året i sin gang.

I løbet af godt en måned havde landets biskopper godkendt forslaget til H.M. Dronningens autorisation, og til pinse 2003 kan vi så forvente - Salmebogen 2002... Som planlægningen og behandlingen af stoffet til den ny salmebog er forløbet, ligger det i sagens natur, at den ny salmebog primært er at betragte som et ›opsamlingshit‹, baseret på de sidste ca. 20 års udgivelser til brug i Den Danske Folkekirke. Den Danske Salmebog havde i nogen grad samme funktion, blot dog med den markante forskel, at Den Danske Salmebog havde til opgave at samle op på salmebogsudgivelser fra de foregående ca. 200 år og fra meget forskellige kirkelige retninger som f.eks. Evangelisk-Kristelige Salmebog (1798), Roskilde Konvent (1855), Salmebog for kirke og hjem (1899), Grundtvigs Festsalmer (1855) samt Sønderjysk salmebog (1925). En dansk salmebog vil også være en politisk salmebog, så længe vi har en grundlovsfæstet folkekirke, men det er dog første gang, vi får en så demokratisk salmebog, der har været - om ikke til offentlig afstemning - så i hvert fald til offentlig høring. Selvom dette bl.a. var et resultat af den sidst tilkomne kirkeministers ytring om, at hun måske slet ikke ville have en ny salmebog, så er det endelige resultat også blevet derefter, baseret på den sikkert meget almenmenneskelige holdning, at vi inderst inde alle ›elsker fornyelse, men hader forandring‹ (eller: ›Rør blot ej ved min gamle jul...‹).

Der er uden tvivl lagt utroligt meget arbejde i den ny salmebog, hvortil hører 34 kommissionsmøder og 270 udvalgsmøder siden nedsættelsen af Salmebogskommissionen 5. januar 1993. Arbejdet med den ny salmebog har samtidig ved udgivelsen næste år været mere end 10 år undervejs, og der viser sig i dag både mathed og mangel på entusiasme, når talen falder på den ny salmebog. Om danskeren i dag hellere vil foretrække muligheden for at få sine børn passet end at få en ny salmebog - hvis et sådant valg skulle træffes - skal lades usagt, men det virker simpelthen bare ikke, som om der i dag er ret mange, der virkelig synes, at den ny salmebog var en rigtig god idé - men det var der helt sikkert for 10 år siden. Det er derfor også tænkeligt, at man i mange kirker simpelthen fravælger den ny salmebog. Hvis en kirke allerede for længst har taget Tillæg til Den Danske Salmebog i brug, men i øvrigt kun benytter det til f.eks. den kvartårlige familiegudstjeneste, kan det være svært at få øje på idéen i at købe stort ind af et helt nyt sæt salmebøger, der - bortset fra at være nye - praktisk talt intet nyt indeholder.

Der ligger forude et virkeligt stort arbejde for både præster og organister, hvor det bl.a. skal vise sig, om der overhovedet er nogen, der vil synge med på den ny salmebog - og dermed også et arbejde, der er så mange gange større. Kirkeministeren udtrykker i en pressemeddelelse af 28. maj 2002 forhåbning om, at den ny salmebog kan samle befolkningen. Det tager nu nok mere end en ny salmebog at få den danske befolkning samlet om Den Danske Folkekirke, hvis det ellers var det, hun mente, men om det skulle lykkes, så må man jo sige, at det var et godt forslag.

Du kan læse mere om repertoire her.