Orglets Historie

Dette overblik over orglets historie stammer fra en præsentation af det nye orgel i den danske kirke i Vancouver.

Orglet stammer oprindeligt fra Resen Kirke, Viborg, og er bygget af Th. Frobenius & Sønner i 1968. Da orglet i 2004 blev opstillet i den danske kirke i Vancouver, påtog tidligere orgelbygger Steen Larsen sig at udvide orglets eksisterende 5 stemmer med selvstændigt pedal og en Subbas 16'.

Der er formentlig intet instrument med en så lang og kompliceret historie som orglet. I løbet af de sidste to tusind år har orglet udviklet sig i takt med behovene i de enkelte landes og kultur, som det er kommet i kontakt med. Tid og teknologi har også medført ændringer, især i de sidste 500 år, og musikere og komponister har inspireret orgelbyggere til at skabe de ideelle instrumenter, som musikken krævede.

De allerførste orgler var forholdsvis enkle - en slags maskine med en eller form for luftforsyning og en eller flere fløjter eller piber forbundet dermed. Meget lidt vides om disse instrumenter, men der er nogle kilder, der beskriver orgel-lignende instrumenter fra ca. 246 f.Kr. Det siges, at kejser Nero, der regerede mellem 54 og 68 e.Kr., ejede et orgel og kunne faktisk spille på det.

Orglet var på daværende tidspunkt ikke blot et musikinstrument. Der er en romersk kilde, der fortæller om et lille orgel, der var beregnet til at holde brandmænd vågne på en brandstation. Desværre levede dette orgel ikke helt op til forventningerne ... den samme kilde fortæller nemlig også, at selve brandstationen brændte ned, inklusiv det lille orgel. Det er helt klart, at orglet var noget af et eksperiment, og at det hverken lød som eller så ud som det, vi forstår ved et orgel i dag.

I de første 200 år af den kristne kirke var musik forbudt ved gudstjenesten. Orglet har i virkeligheden ikke et særlig lang historie som kirkeinstrument, når man tænker på kirkens historie i sin helhed. Også mere moderne kirkesamfund som for eksempel den presbyterianske kirke, acceptere ikke musikinstrumenter i gudstjenesten indtil begyndelsen af sidste århundrede.

Modstanden fra kirkernes side mod brug af musikinstrumenter til gudstjenestebrug varede ved i adskillige hundrede år, især i den sydlige del af Europa, men omkring år tusind blev det, lad os sige "ikke ualmindeligt", at anvende et orgel i klostrene til musikundervisning, for eksempel.

Vi taler stadig om meget små instrumenter, typisk konstruerede således, at een person kunne pumpe en lille bælg med den ene hånd og spille på et manual med den anden, og enten synge selv eller ledsage en sanger eller et lille kor samtidig.

Jeg spekulerer på, om en af jer nogensinde har fået et orgel i fødselsdagsgave ... eller hvis en af jer en aften har sagt til jer selv: I stedet for at gå ud at spise i aften vil jeg hellere gå ud og købe mig et nyt orgel ... det synes ikke at være så almindeligt længere, men går man tilbage omkring 500 år, havde orglet udviklet sig temmelig meget i retning af, hvad vi i dag genkender som et orgel, og det syntes at virke tiltalende på nogle, selvom det krævede penge - mange penge!

Københavns Domkirkes Orgel på Kong Christian den Fjerdes Tid

Der er ikke så mange tegninger eller malerier der viser, hvad orgler lignede for 500 år siden, men jeg vil vise dette kobberstik, som er virkelig unikt. Det er klart, at orglet ikke er særlig stort, så hovedformålet med det har sandsynligvis været en smule processionsmusik ved begyndelsen og slutningen af gudstjenesten. Men, som jeg sagde, det krævede en masse penge at anskaffe et orgel, og et virkeligt interessant aspekt af dette kobberstik er, at det er fra Kong Christian den Fjerdes kroning i 1588 i Domkirken i København. Kong Christian den Fjerde havde mange penge ... eller i det mindste brugte han mange penge. Han kunne sikkert også godt lide musik, for han grundlagde, hvad vi i dag kender som Det Kongelige Kapel, hvilket er det ældste og længst eksisterende symfoniorkester i verden.

Så hvad gjorde man, hvis man ønskede sig et orgel? Hvis man var kongelig eller rig, tilkaldte man en orgelbygger, udnævnte ham til kongelig orgelbygger og medlem af hoffet! Og det er på den måde, at mange orgler blev bygget: af kongelig orgelbyggere, der byggede orgler i de mange kirker, der tilhørte de kongelige og adelige slægter.

Danmark var på dette tidspunkt større end i dag - og det har ikke noget at gøre med den globale opvarmning - og selvom der ikke er mange gamle orgler tilbage i Danmark, vil man stadig finde nogle af dem i den sydlige del af Sverige og i den nordlige del af Tyskland. Hvis man besøger Flensborg og går ind i St. Nikolai Kirke, finder man Kong Christian den Fjerdes segl på orglet.

Men hvad gjorde man så, hvis man ikke kendte nogle orgelbyggere? Længe før orgelbyggeriet blev en egentlig profession, var det ikke ualmindeligt at få den lokale tømrer eller bogbinder til at bygget orglet. Hvis man undrer sig over, hvad en bogbinder ville vide om orgler, må man huske på, at han havde forstand på læder, og siden den vigtigste del af orglet var bælgen, tog bogbinderen sig ofte af den del af orglet.

Husk også på en anden ting: Før elektriciteten blev opfundet, krævede det mindst to personer at få noget ud af dette instrument: Een til at spille og een til at pumpe! Mange mindre kirker i fjerntliggende områder havde selv indtil midten af sidste århundrede ingen elektricitet til hverken belysning eller orglet...

På den anden side var det ikke ualmindeligt, at orgelbyggere gjorde andet end blot at bygge orgler. En af Kong Christian den Fjerdes orgelbyggere, Nicolaus Maas, udskiftede taget på våbenkammeret i København, i dag kendt som "Tøjhusmuseet". En temmelig usædvanlig opgave for en orgelbygger.

Compenius Orglet

I 1617 fik Kong Christian den Fjerde et orgel, og det er absolut den mest interessante af de gamle orgler i Danmark. Orgelbyggeren hed Compenius og byggede det orgel, der i dag er kendt som Compeniusorglet. Alle dets piber er lavet af træ, og det er aldrig blevet ombygget eller ændret. Orglet er placeret i kapellet på Frederiksborg Slot, men det er helt klart, at orglet aldrig har været bygget til brug i en kirke. Det er ikke særlig kraftigt, og det har nogle ganske sjove lyde i det, så som en kukker og en sækkepibe. Orglet blev bygget til underholdning under store middagsselskaber og for at levere musikken, når det var tid til at danse. Forestil jer, at I havde fået jeres nye orgel for 400 år siden, så ville I måske ikke have placeret det her i kirken med i salen nedenunder til brug for folkedans og taffelmusik!

Compeniusoglet var tæt på at møde samme triste skæbne som mange andre gamle orgler. Frederiksborg Slot brændte i 1859, men Compeniusorglet var på det tidspunkt midlertidigt udlånt til Frederiksberg Slot og overlevede sin nu næsten 400-årige historie.

En væsentlig del af reformationen af den katolske kirke var indførelsen af menighedssangen. I løbet af de første hundrede år efter reformationen var antallet af salmer stadig ganske lille, og menighederne klarede sig formentligt ganske godt uden et instrument, især i de mindre kirker. Det at have et orgel var stadig kun for de få, så som et lille antal velhavende konger, prinser og hertuger. Tysk hertuger, for eksempel, ansat mange betydningsfulde og berømte organister og orgelkomponister, heriblandt Bach og Buxtehude.

Dar flere og flere salmer blev skrevet i det 18. og 19. århundrede, blev det klart, at menighederne i den nu luthersk reformerte kirken havde brug for et musikinstrument til at ledsage salmesangen. Særlige bøger blev udgivet med melodier til salmerne og trykt sammen med det voksende antal salmebøger, nu kendt som koralbøger.

I begyndelsen af det 19. århundrede gik det virkelig ikke særlig godt for salmesangen. Melodierne var blevet meget langsomme og ingen kunne synge dem ordentligt længere. Komponisten Berggreen (som har skrevet "Den signede dag") offentliggjorde sin egen koralbog i 1853. Han skrev i indledningen, at han ville foreslå et noget hurtigere tempo end de fleste almindeligvist brugte på den tid. Han havde endda lavet en lille kommentar over hver melodi, der angav længden på et hjemmelavet pendul, så organisten, ved at måle længden på dette pendul, kunne regne ud hvor hurtigt salmen skulle spilles.

I vil nu høre et kort eksempel på tempoet som foreslået af Berggreen, og husk på det er meget hurtigere allerede end normalt spillet på den tid ... som I kan høre, var det at synge en salme en helt anderledes oplevelse for 150 år siden, og det var ikke engang det første vers, men kun den første linje ...

Orglet er inden for de sidste hundrede år blive et instrument, der anvendes som et vigtigt redskab for organist og korleder til at lede salmesangen. Hver gang en ny salmebog er blevet offentliggjort, er en koralbog fulgt efter, og intensiteten af debatten blandt organister og komponister viser hvor står sammenhængen er mellem salmetekst og -melodi.

Således udviklede orglet sig fra at være en maskine til at holde brandmænd mere eller mindre vågne til et pædagogisk værktøj for menighederne i Danmark og en integreret del af den danske kirke og danske gudstjeneste. Vi kan næppe forestille os en dansk kirke uden et orgel: Kirke og orgel hører sammen!

Jeg vil gerne ønske den danske kirke i Vancouver tillykke med det nye instrument. Jeg vil også gerne lykønske jeres lokale orgelbygger (selv om han ikke er hyret af dronningen), Steen og hans fremragende arbejde. Hvem ved? Hvis Steen er lige så god til at udføre andre jobs, som han er til at bygge orgler, og ligesom for eksempel Nicolaus Maas ordnede tag for Kong Christian den Fjerde, bør I virkelig lade ham se nærmere på kirkens tag også.

Jeg ønsker for jer alle, at I vil nyde jeres nye instrument, og at det vil give jeg lige så meget glæde og fornøjelse som et orgel altid har formået at give sit publikum og sin menighed.

Tillykke og tak!

Du kan læse mere om orgelbygning her.