Organist.dk


Kirkemusikkens Historie

Ligesom orglets historie er baggrunden for kirkemusikkens historie meget spændende men også kompliceret. Kirke og musik har ikke altid hørt sammen, og der er meget få kilder fra kirkemusikkens spæde start i fjertliggende klostre. Det er ikke muligt at berøre alle aspekter af kirkemusikkens historie i en kort artikel, så jeg har her valgt at fremhæve nogle enkelte punkter i rå skitseform.

Oldkirken adskilte ikke teologi og musik, og musik blev primært set på gennem teologiske briller. Før år 1800 blev musik primært set på som vokalmusik og at instrumentalmusik stammede fra vokalmusik. Et syn, der først ændrede sig markant i begyndelsen af 1700. Et anden bemærkelsesværdigt synspunkt er, at indtil 1800 var der ingen forskel mellem verdslig musik og kirkemusik. Med andre ord, så var musik generelt set kirkemusik. Derfor skete den løbende udvikling af musikken, såsom polyfonien, også indenfor kirkemusikkens rammer.

Oldtid og middelalder

Aurelius Augustins' (345-430) syn på kirkemusik har haft stor indflydelse:

Augustin, samt mange andre patriarker, var overbevist om, at den sungne lovprisning af Guds hellige navn var uundværlig for personlig tro og opbygning af menigheden (1 Kor 3:16).

I middelalderen var den guddommelige oprindelse af musik hævet over enhver tvivl. Hele skabelsen var fuld af musik! Gennem dette synspunkt var skabelsen som helhed en lovprisning af Gud (Salme 19:1-5). Når vi laver musik, er vi sammen om at lovprise hele Guds skabelse. Vi giver så at sige skabelsen lyd.

Vi lovpriser også Guds engle og vi deltager i det hinsides i en på jorden uhørlig lovprisning af Guds engle. Som allerede nævnt mente Augustin, at på jorden får vi en forsmag på det himmelske liv og den himmelske lovsang.

Ved at lave musik bliver mennesket forenet med det kosmos, der er til for Guds ære, og derved bliver det tilgivne/forløste menneske selv forenet med den himmelske lovprisning. Derved bliver mennesket selv en del af det største formål med livet af alle: at lovprise Gud.

Jeg vil her ikke indrage den matematiske tilgang, som Pythagoras, Platon og andre i de græske oldtid havde til musik. Dette er dog vigtigt, hvis man vil have den fulde forståelse af Augustin.

Reformationen

Den matematiske tilgang til musik i oldtiden og middelalderen blev afbrudt af reformationen.

Reformatorerne var alle enige om, at musik er en gave fra Gud. Luther nævner i en af hans taler at "Musica optimal Dei donum" (Musik er den største af Guds gaver).

Musik er stærkt forbundet med skabelsen. Vi ser at skabelsen og i løbet af skabelsen er formålet med musik at lovprise Gud, og derfor opfylder musikken en vigtig rolle i det kristne liv. Når vi lovpriser Gud, er menigheden styrket og mennesket vil nå fylde i dets formål på jorden.

Calvin er enig med Platon om den etiske indflydelse af musik. Han siger, at næsten intet på jorden kan påvirke moralen så meget som musikken. Luther siger, at musik udryder djævelen. Calvin er også enig med denne idé i sin prædiken om Salme 149 (vers 6). Gud giver sejr, da vi lovpriser hans navn.

Calvin lærer os, at musik og genskabelse/fornyelse er nært forbundet. Ved at lovprise Guds hellige navn og opleve den åndelig glæde, fornyer Gud vores liv. For at lovprise Gud, giver han os en meget vigtig gave i skabelsen: musikken. Her er Luther enig med Calvin sammen med samtidige musikere og komponister, bl.a. Johann Sebastian Bach. (Gruentlicher Unterricht des Generelt-Basses, 1738.)

Luther bemærker, at vi er nødt til at vænne os til at lovprise Gud, da det ikke sker automatisk. Calvin advarer os om ikke at følge vores sensuelle drifter og udtrykker sin bekymring over misbrug af musikken. Derfor følger Calvin Augustins linie men tager den et skridt videre ved at gøre en forskel mellem kirkemusik og verdslig musik. Calvin hævder, at i gudstjenesten møder vi Guds og hans engle, og vi er nødt til at indføre og anvende en hellig musikstil. To centrale punkter i Calvins opfattelse om musik er:

Musik, der tjener proklamationen af ordet, skal sigte på proklamationen og understøtte teksten; det er ikke bare nok til at have en dejlig melodi. Enhed mellem musik og tekst var vigtigt for både Calvin og Luther.

Efter reformationen

Indtil det 16. århundrede blev musik set gennem teologiens øjne. I oplysningngstidens 17. og 18. århundrede mistede kirken den førende position i samfundet og videnskaben, og musik blev derved set gennem humanistiske øjne. I den protestantiske kirke var musik derfor ikke længere af fundamental betydning. Ej heller teologien afspejlede muskkens oprindelige formål.

I det 19. århundrede tillagde musikere og verdslige filosoffer musikken mere religiøs værdi, og musik blev derved selv en religion eller rettere noget overnaturligt.

Uden en kirkelig fællesnævner blev musikkulturen i stigende grad individualistisk, og man kan som bekendt ikke diskutere smag. Man kunne således heller ikke rationalisere sig til et fælles indtryk, da den enkelte lytter nu var givet den totale frihed til at danne sine egne følelser, der rørte een, når man lyttede til musik. Herved var grunden lagt til den populære musik, hvor det i højere grad gælder om at behage lytteren. Musik blev således et udtryk for individuelle følelser i og uden for kirken, og musik var ikke længere udelukkende en måde til at udtrykke forholdet mellem mennesket og Gud.

Du kan læse mere om orglets historie her.